Verdens digitale hovedstad og en af de hurtigst voksende byer i verden

Seoul ligger i den nordvestlige del af Sydkorea, blot 30 km fra grænsen mod nord. Dette område har været beboet i 6000 år, og overalt i byen kan man se beviser på dets imponerende historie. Blandt neonlys og skyskrabere gemmer der sig antikke skatte, gamle huse og gader. Her er et væld af helligdomme, templer og museer med fantastiske fund fra denne oldgamle kultur. Seoul var hovedstad for hele Korea fra 1392 og indtil Japans invasion i 1901. Efter Japans nederlag i 2. verdenskrig blev Korea igen sit eget land, dog nu opdelt, Seoul blev hovedstaden i syd og er i dag en af verdens hurtigst voksende storbyer med 10 mio. indbyggere og gang i den døgnet rundt.

Seoul har også smuk natur, bl.a. i form af den store Hangang-flod, der løber igennem byen, den nærliggende Bukhasan nationalpark og den Olympiske Park fra OL i 1988. Her er også imponerende museer, som Koreas Nationalmuseum, Seoul Bymuseum, der viser byens historie, og det imponerende SEMA – Seoul Museum of Modern Art. Desuden er byen en kæmpe moderne storby fuld af neonlys og summen af liv og med fantastisk teater og musik, restauranter med alle former for gastronomi, barer og shoppingmuligheder.

Seoul har simpelthen alt – kurbade, parker, ja selv gourmetkaffe er blevet en trend i denne internationale by.

Forslag til udflugter og aktiviteter:

  • Besøg N Seoul Tower, der ligger på et bjerg midt i byen
  • Kom tæt på historien på det 600 år gamle kejserpalads Gyeongbok
  • Besøg den traditionelle bydel Insa-dong, hvor man kan købe smukt traditionelt håndværk
  • Smag på fantastisk koreansk gademad i Dongdaemun og Namdaemun
  • Tag på bjergvandring og nyd aftensmaden med god samvittighed!

Gruppespecialisten tilbyder mange spændende oplevelser i Seoul, bl.a. udflugter, sightseeing, madlavningskurser eller guidet gourmetvandring.

Kontakt os og lad os komme med et tilbud til Seoul som passer til jeres ønsker.