Hamborg_jul_julemarked
Hamborg_jul_dekorationer_julekuglerHamborg_jul_dekorationer_klokkeHamborg_jul_dekorationer_julelysHamborg_jul_MoenckebergstreetHamborg_jul_dekorationer_TownhallHamborg_jul_rådhusHamborg_jul_dekorationer_juletræHamborg_jul_AlsterHamburg_jul_dekorationer

Julefrokost i Hamborg

 

Markeder med stemning og hygge

Hold julefrokosten i Hamborg og få en weekend med hygge, shopping og julestemning i lange baner. Hamborg er en af Europas største byer, en gammel hansestad med over 1200 års historie og byen, hvor The Beatles trådte deres musikalske barnesko på den berømte og berygtede Reeperbahn. Det er også en smuk havneby, som floderne Alster og Elben snor sig smukt igennem, og tyskerne selv kalder Hamborg “den grønne metropol ved vandet.” Her er altid stemning og fest, og ved juletid er Hamborg ekstra stemningsfuld. Byen har haft julemarkeder siden 1300-tallet, og de mange lys og dekorationer indhyller byen i et eventyragtigt skær, der bare skal opleves. Læs vores forslag til en grupperejse til Hamborg med julefrokost og teambuilding, eller kontakt os, så vi kan sammensætte den helt perfekte rejse for jer.


 

Julefrokost i Hamborg

Vi er eksperter i grupperejser og arrangerer med glæde et program fyldt med aktiviteter. Prøv for eksempel:
– Byvandring med guide
– Besøg på det gigantiske fiskemarked
– River cruise på Elben eller Alster
– Anderledes teambuilding eller møder
– Besøg i Miniatur Wunderland Hamburg – verdens største modeljernbane!
– Lækker julefrokost på lokal restaurant

 
Rejser til Hamborg året rundt:
Vi kan også tilbyde spændende rejser til Hamborg hele året rundt med stimulerende teambuilding og andre aktiviteter. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.

 
Vi skræddersyr rejsen helt efter jeres ønsker. Transporter, overnatninger og program tilpasses hver enkelt gruppe. Vi håndterer grupperejser fra 10 personer og opefter.

Kontakt Gruppespecialisten – første skridt på vejen til en uforglemmelig oplevelse

 

Sådan kunne jeres rejse til Hamborg se ud:

 

Dag 1 – fredag: Sightseeing, shopping og julemiddag

I forlader Danmark og rejser til Hamborg. I kan flyve derned på under 1 time fra København, men I kan også vælge at rejse i egen bus. En bus tager længere tid, men giver jer mere fleksibilitet og frihed under hele opholdet. Efter ankomst indkvarteres I på et lækkert, centralt beliggende 3* eller 4* hotel, hvorefter I har en guidet tur gennem Hamborg. Byens lange historie er en af de mest fascinerende i Europa, og dagens Hamborg er spændende og levende. Om eftermiddagen har I tid til at udforske byen på egen hånd, og om aftenen er der festlig julemiddag på en traditionel restaurant i centrum af byen. Her nyder I årests julefrokost i form af en festlig treretters middag, og bagefter kan I spadsere gennem julemarkedet ved siden af restauranten, nyde et glas varm Glühwein og bare lade jer fortrylle af stemningen.

Dag 2 – lørdag: River cruise og julemarkeder

Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet og transporteret i bus til Alster-søen. Her starter jeres river cruise langs Alster-floden, hvor I nyder det smukke syn af Hamborg set fra vandet. Ombord på båden kan købes kage og varme drikke, og jeres guide er med jer på turen. Om eftermiddagen kan vi arrangere anderledes teambuilding i byen, eller I kan holde resten af dagen fri til egen disposition. I kan shoppe i et mekka af stormagasiner, fine butikker og loppemarkeder, eller tage en smuk spadseretur langs den oplyste flodbred eller gennem nogle af byens hyggelige julemarkeder. Der er fx de historiske julemarkeder omkring rådhuset, de traditionelle omkring Skt. Peters kirke, det hanseatiske marked i Gänsemarkt og mange flere.

Dag 3 – søndag: Hamborg på egen hånd

I rejser tilbage til Danmark om eftermiddagen, men formiddagen er fri til at opleve Hamborg på egen hånd. Besøg fx det gigantiske Hamborg fiskemarked, der hver søndag tiltrækker 70.000 besøgende til Elben. Her er ikke bare frisk fisk, men også eksotiske blomster, tøj, livemusik og meget mere. Eller hvorfor ikke lade os arrangere et river cruise langs Elben eller et besøg i Miniatur Wunderland Hamburg, der huser verdens største modeljernbane? Kontakt os gerne for andre forslag.

 

Har du fået appetit på julefrokost i Hamborg? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak!

Gruppespecialisten | Tlf: 3345 4003 | Mail: info@gruppespecialisten.dk


 

Skriv til os med dine ønsker, så kontakter vi dig:

  • Hvis du har specifikke spørgsmål eller planlægger en bestemt rejse, kan du skrive om det her, så vi kan forberede os inden vi ringer.
  • Vi kan ringe til dig på hverdage mellem 9 og 17.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.