austria-st-wolfgang-christmas-market-3-austrian-national-tourist-office-peter-burgstaller-jpg
Wien, Ringstrasse, Rathaus, Adventmarkt, Adventzauberaustria-vienna-st-gilgen-christmas-tree-austrian-national-tourist-office-weinhaeupl-waustria-vienna-christmas-market-belvedere-austrian-national-tourist-office-popp-hackneraustria-st-wolfgang-christmas-market-1-austrian-national-tourist-office-peter-burgstalleraustria-vienna-christmas-city-hall-1-austrian-national-tourist-office-bartlaustria-tyrol-christmas-tree-austrian-national-tourist-office-federer

Julefrokost i Wien

 

Tyvstart julen i november

I Wien starter julen lidt tidligere end andre steder. Allerede i midt-november er de fleste julemarkeder i fuld gang, så I kan tage forskud på julens glæder inden travlheden for alvor tager over. Wien er den klassiske europæiske hovedstad over dem alle – her er paladser, hestevogne, smukke gamle cafeer og musik mange steder. I kan ikke undgå at komme i julestemning, når duften af ristede kastanjer og varm Glühwein spreder sig på de hyggelige markeder.


 

Julefrokost i Wien

Vi er eksperter i grupperejser og arrangerer med glæde et program fyldt med aktiviteter. Prøv for eksempel:
– Julemarked med ægte wienerstemning
– Anderledes teambuilding med isstok, den østrigske version af curling
– Besøg på Snapsemuseet med smagsprøver
– Udsigt over byen fra det store pariserhjul
– Uforglemmelig opvisning på Den spanske Rideskole
– Traditionel julefrokost på hyggelig restaurant

 
Rejser til Wien året rundt:
Vi kan også tilbyde spændende rejser til Wien hele året rundt med stimulerende teambuilding og andre aktiviteter. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.

 
Vi skræddersyr rejsen helt efter jeres ønsker. Transporter, overnatninger og program tilpasses hver enkelt gruppe. Vi håndterer grupperejser fra 10 personer og opefter.

Kontakt Gruppespecialisten – første skridt på vejen til en uforglemmelig oplevelse

 

Sådan kunne jeres rejse til Wien se ud:

 

Dag 1 – fredag: Julemarked, pariserhjul og Wienerschnitzel

I forlader Danmark og rejser til Wien, fx med Austrian, der har flere daglige flyvninger direkte fra København. Efter ankomst indkvarteres I på et lækkert, centralt beliggende 3* eller 4* hotel, hvorefter I sammen begiver jer ud til et af byens mange, smukke julemarkeder. Oplev ægte wienerstemning med en kop dampende varm Glühwein i hånden, mens freden sænker sig over byen. I fortsætter til Wiener Riesenrad, det berømte 65 meter høje pariserhjul. Her stiger I højt op over byens lys og har en fantastisk udsigt fra jeres private kabine – måske med en cocktail i hånden. Aftenen kunne slutte på en hyggelig lokal restaurant med en af byens specialiteter – fx Wienerschnitzel.

Dag 2 – lørdag: Teambuilding, Snapsemuseet og julefrokost

Hvis der skal holdes møde, kan vi naturligvis sørge for mødelokale, udstyr og frokost på jeres hotel. Alternativt kan formiddagen bruges på anderledes teambuilding, som “Eisstockschiessen” (isstok), den østrigske version af curling, der nok skal få pulsen op! Om eftermiddagen foreslår vi et besøg på Snapsemuseet – med guide og smagsprøver! Således i festlig stemning kunne dagen afsluttes med lækker julefrokost på en af Wiens mange stemningsfulde restauranter. Et godt forslag til festmiddagen er “Ganslessen” – gåsesteg.

Dag 3 – søndag: Fritid og Den spanske Rideskole

Vi anbefaler fritid om formiddagen, så I kan opleve byen på egen hånd. I kan tage på sightseeing, besøge et af byens mange kunstmuseer eller måske bare suge stemningen ind på en ægte wienercafe. Bemærk, at der ikke er mulighed for så meget shopping, da de fleste butikker holder lukket om søndagen – julemarkederne er dog åbne. Om eftermiddagen kunne I tage ud til den verdensberømte spanske rideskole, hvor hestene er trænet til at udføre fantastiske ting. Sent på eftermiddagen kan vi arrangere en bus til lufthavnen hvor I flyver tilbage til Danmark med ankomst tidlig aften.

 

Har du fået appetit på julefrokost i Wien? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak!

Gruppespecialisten | Tlf: 3345 4003 | Mail: info@gruppespecialisten.dk


 

Skriv til os med dine ønsker, så kontakter vi dig:

  • Hvis du har specifikke spørgsmål eller planlægger en bestemt rejse, kan du skrive om det her, så vi kan forberede os inden vi ringer.
  • Vi kan ringe til dig på hverdage mellem 9 og 17.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.