Italy_Milan_fashion_woman_shopping
Italy_Milan_Dome_churchItaly_MilanItaly_landscape_cypressItaly_food_dining_cafe_wineItaly_landscape_cypresses_hillls_mist_houseItaly_wine_cellarItaly_food_olives_olive_oilItaly_food_parma_hamItaly_food_seafood_pasta

Rejser til Milano

 

Italiens mekka for kunst, kultur, sport, mad og mode

I Milano findes der gode shoppingmuligheder i det fashionable “Galleria Vittorio Emmanuele ll”, et af verdens ældste og smukkeste shoppingcentre til de små spændende specialbutikker med alt fra tegneserier, LP-plader og upcoming-designere i kanalkvarteret Navigli. I samme område er det også meget populært at gå ud, især fredag og lørdag, hvor kvarterets mange barer og restauranter bidrager til den fantastiske stemning. Trænger man til et pusterum, kan man besøge Milano´s smukke domkirke midt i byen, eller trække lidt væk fra centrum og nyde en af byens mange parker og grønne områder.
Besøg Milano´s verdensberømte opera, Teatro alla Scala og oplev en af deres utrolige opsætninger, eller tag til San Siro, Stadio Giuseppe Meazza for at se en fodboldkamp med et af de 2 hjemmehold, A.C.MILAN eller INTER MILAN. Er man til motorsport findes den verdenskendte Formel-1 bane MONZA også her.


 

Inspiration til Milano

 
Vi arrangerer med glæde en grupperejse fyldt med aktiviteter. Prøv for eksempel:
 
– Sightseeing til fods i Milanos smukke kvarterer
– Teambuilding i form af bytur på Segway eller racerløb i elektroniske go-carts
– Dagsudflugt til Como-søen eller vindistriktet Oltrepo
– Billetter til La Scala-operaen eller fodboldkamp med AC Milan eller Inter Milan
– Lækker middag på lokal restaurant
 

Vi skræddersyr rejsen helt efter jeres ønsker. Transporter, overnatninger og program tilpasses hver enkelt gruppe. Vi håndterer grupperejser fra 10 personer og opefter.

Kontakt Gruppespecialisten – første skridt på vejen til en uforglemmelig oplevelse

 

Grupperejse til Milano – programforslag

 

Dag 1: København – Milano

I flyver direkte til Milano lufthavn, hvor I har en transfer til jeres centrale hotel. Efter ankomst og check-in kan vi arrangere en guidet gåtur igennem Milanos hyggelige kvarterer. Mærk den skaberkraft, der i århundreder har gjort Milano til hjemsted for både kunst, industri og mode. Aftenen kan starte med en lækker cocktail – måske den lokale stolthed Campari – i Milanos særlige l'ora dell'aperitivo (aperitif-timen), hvor der serveres drinks sammen med en buffet af lækre italienske specialiteter. Vi kan selvfølgelig hjælpe jer med at finde de bedste barer og restauranter.

 

Dag 2: Milano fra top til tå

Om formiddagen kan vi arrangere spændende teambuilding, fx en Segway tur, hvor I inddeles i hold med særlige opgaver. En sjov måde at lære byen og hinanden bedre at kende på! Frokosten kunne være lækker traditionel pizza i det hyggelige kanal-kvarter Navigli, og om eftermiddagen er det et must at besøge den såkaldte “modefirkant” – fire gader, hvor alle de store designere holder til. Vi kan også arrangere den ultimative drengedrøm: at prøve at køre en Lamborghini eller en Ferrari.  Om aftenen kunne I for eksempel nyde en unik middag på en gammel sporvogn, der tager jer på en ca. 2 timer lang tur igennem Milano by night. En smuk oplevelse.

 

Dag 3: Milano – København

I har til tidligt på aftenen i Milano inden I skal tilbage til København. Hvis I er i god tid, kan vi prøve at arrangere besøg på museet for La Scala operaen eller en fodboldkamp. I kunne også tage på billig shopping i et af de mange outlets, der ligger lidt uden for byen, eller vi kunne arrangere en dagstur til den smukke Como-sø eller på vinsmagning i Oltrepo-distriktet. Sidst på dagen har I en transfer til lufthavnen og direkte fly hjem til Danmark.

 

Har du fået appetit på Milano? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak!

Gruppespecialisten | Tlf: 3345 4003 | Mail: info@gruppespecialisten.dk


 

Skriv til os med dine ønsker, så kontakter vi dig:

  • Hvis du har specifikke spørgsmål eller planlægger en bestemt rejse, kan du skrive om det her, så vi kan forberede os inden vi ringer.
  • Vi kan ringe til dig på hverdage mellem 9 og 17.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.