Rejser til Lissabon
Skønhed, varme og slowfood
Glødende solnedgange, brændte farver og varme smil. Velkommen til Portugal, landet med det milde klima, de smukke kyster og den fantastiske kultur. Lissabon er en spændende hovedstad med charme og tradition, og ved de nærliggende Cascais og Estoril er der kyststrækning så lang øjet rækker, strandpromenade, casino og et livligt natteliv.
Inspiration til Lissabon
Vi arrangerer med glæde en grupperejse fyldt med aktiviteter. Prøv for eksempel:
– Sightseeing i den gamle by
– Portvins-smagning
– Teambuilding i fiskerbyen Cascais eller i Sintra naturparken
– Lissabon sightseeing i tuk-tuk
– Lækker middag på fiskerestaurant
– Sejltur på Tejo-floden
– Med sporvognen til St Jorges Borg
Vi skræddersyr rejsen helt efter jeres ønsker. Transporter, overnatninger og program tilpasses hver enkelt gruppe. Vi håndterer grupperejser fra 10 personer og opefter.
Kontakt Gruppespecialisten – første skridt på vejen til en uforglemmelig oplevelse
Grupperejse til Lissabon – programforslag
Dag 1: Ankomst og sightseeing i den gamle bydel
I ankommer om formiddagen og afhentes i lufthavnen af engelsktalende guide. Sammen kører I med bus ind til et trestjernet, centralt beliggende hotel i gåafstand fra Lissabons gamle bydel og lækre forretninger. I kan nu holde møde på hotellet, tage ud på egen hånd – eller hvorfor ikke lade os arrangere en byvandring til fods i små grupper? På turen passerer I de største seværdigheder i de charmerende kvarterer Baixa, Bairro Alto og Alfarma. Frokost og middag kan vi selvfølgelig også arrangere.
Dag 2: Heldagstur til naturskønne Cascais-Sintra
Hvorfor ikke prøve forfriskende anderledes teambuilding, f.eks en heldagstur til Cascais-Sintra naturparken med frokost inkluderet? Området i og omkring Sintra var allerede i middelalderen berømt for sine klostre og blev senere et populært sted for konger og adel at bygge sig et slot eller palæ. Her eksisterer den mest fantastiske arkitektur og natur side om side. Hjemturen går ad kystvejen gennem byerne Cascais og Estoril med udsigt over floden Tejo. Middag kan naturligvis arrangeres.
Dag 3: Portvin, shopping og sporvogne
I rejser først sent om eftermiddagen, så formiddagen kan fx bruges på portvin- eller vinsmagning på en af de utallige vingårde i området. En anden mulighed er at hoppe på Sporvogn 28 og få en anderledes byrundtur i Lissabon. Sporvognen kører i så smalle gader, at man kan række hånden ud af vinduet og ringe på dørklokken! I kan også shoppe, fx har stormagasinerne Colombo og Vasco Da Gama begge søndagsåbent. Ud på eftermiddagen har I en transfer fra hotellet til Lissabon lufthavn. Ankomst i København tidlig aften.